Ole Lindqvist er uddannet...

Ole Lindqvist er uddannet maler og billedhugger fra Kunstgewerbeschule Zürich, Århus Kunstakademi og Billedskolen . Han har desuden modtaget undervisning indenfor felterne systemisk pædagogik (DISPUK), Artcoaching (Expressive Arts) og kunstterapi (ITP,Bern)

Siden 1976, hvor han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling, har han udstillet regelmæssigt både herhjemme og i udlandet, både med maleri og skulptur.

Ole Lindqvist har undervist på Århus Kunstakademi siden 1990. Han har desuden undervist på en lang række af workshops, seminarer og kurser i feltet mellem kunst, kreativitet og personlig udvikling.

I 2000 begyndte han at arbejde direkte med kunst som som et udviklingsredskab i forhold til personale, ledere, skoleelever, børn og unge, ældre og demente. Dels i selvstændigt regi, dels i samarbejde med andre konsulentvirksomheder.

Ole Lindqvist er ekstern underviser på DIEU.

"Min mange år med kunstundervisning har fået mine øjne op for det kæmpe udviklingspotentiale der ligger i arbejdet med de kunstneriske processer. Jeg har jo kunnet se, hvordan mennesker folder deres potentialer ud igennem deres arbejde. Bruger sig selv bredere, kender sig selv bedre, tænker mere frit.

Det har tit slået mig, at disse vitale og grundlæggende processer ikke skal være forbeholdt de professionelle.

Det bedste bevis på kunstarbejdets almenmenneskelige betydning er for mig den uimodståelige fascination og den oprigtige entusiasme, det fremkalder i mennesker af enhver slags, når de involveres i noget skabende arbejde.

Og det er absurd at tænke på, hvor omstændeligt vi nogen gange søger efter den nødvendige fornyelse og forandring, når kunstens legende og skabende processer uden store ord og gebærder ommøblerer både på selvforståelsen og verdensbilledet. "


Handlinger tilknyttet webside

Unfold er praksisorienteret:
”Vi husker det vi selv har erfaret, vi tror kun virkeligt på det vi selv har gennemlevet.”