Balle Sogn, et skole-kirke samarbejde
1.
Samarbejdet, der har varet siden 2001 opstod som et ønske i sognet om at bibeholde kontakten til de konfirmerede unge.
Fakta om projekterne.
Samarbejdspartnerne er:
Lærerne for 8. klasserne,(eller 9.kl. som det har været nogle år) Sognets præster, ( Martin Ishøy, Lars Kirkeby, Helle Kampmann ) og undertegnede billedkunstner og underviser: Ole Lindqvist.
Finansiering :Sognet betaler for kunstner og materialer. For skolen er det en emneuge og klassernes lærere deltager gennem hele ugen.
Deltagerne : Oftest omkring mellem 25 - 30 elever fra den pågældende årgang, der har valgt dette emne. De andre elever i årgangen arbejder på skolen med andet emne, (skolen er 3-strenget og projektet kan ikke rumme alle elever fra tre klasser)
Projektet : Der arbejdes i selve kirkerummet – sekundært i sognehus eller skole, mandag-fredag i skoletiden.
Arbejdet er nøje tilrettelagt i en dag-for-dag arbejdsproces, der tilgodeser både, introduktion til tema, en gradvis indføring og træning i eks. farveblanding og andre billedkunstneriske virkemidler der skal bruges i ugens løb, skitsearbejde, samt alle de andre skridt processen indtil de færdige resultater er klar til ophængning.
Temaerne:Opstår i en dialog mellem præster, lærere og kunstner der enten har udgangspunkt i bibelske fortællinger f.eks. Påske) eller/og som har at gøre med de unges liv på anden måde. Det er vigtigt at knytte sammenhængen mellem en relevant problemstilling og til de kristne fortællinger (Som f.eks. ørkenvandring, der dels kan knyttes til fortællinger fra både gamle og og nye Testamente men som også har en eksistentiel betydning der knytter an til livet som sådan)
Jeg ser i hvert fald tre store fordele ved et projekt af denne karakter:
Et forløb med sammenhæng. Arbejdet med at skabe udsmykningen med hele dens synlighed, dens mulighed for farve- og formudtryk, og endelig tilfredsstillelsen ved at se hele det store rum skifte karakter er så dynamisk og så tilpas målrettet at alle elever tænder på det og bliver revet med.
Der knyttes forbindelser: Sognets præster deltager ugen igennem, så vidt det er muligt for andre pligter og indgår praktisk, i samtale, i rådgivning og alm. kontakt. Man arbejder sammen. At opholde sig i, og arbejde i kirkerummet i en hel uge, giver en slags forankring: De unge bliver fortrolige med rummet - de sætter tilmed deres meget tydelige personlige præg på stedet. Der knyttes stærke forbindelser imellem de unges liv og livstemaer og kirken og dens budskab. Kirken bliver rummelig og tilgængelig. Kirken bliver brugt.
Det skabende forløb med billeder kan næsten ikke overvurderes. Den tillader i langt højere grad end mere intellektuelle processer hele mennesket at komme til udtryk. Det er på samme tid en skabelse og en selv-skabelse fordi den deltagende altid også overraskes over sit eget billede, d.v.s. udvider både sin selvforståelse og sin livsforståelse. Billedprocesser er - ikke overraskende - velegnede til at nærme sig ellers svært tilgængelige emner også fordi de skaber en meget personlig og dybgående kontakt til emnet, til motivet.
Om min egen rolle i forløbet:
Jeg giver de unge et praktisk indblik i, hvad en kunstnerisk proces kan være fra start til slut.
Det handler bla.a. om materialer og om færdigheder. Det handler også om indlevelse i emnet og om at udtrykke sig personligt om emnet. Endelig gælder det om at få alle værker til at indgå i en samlet helhed i kirkerummet.
At være og arbejde i kirkerummet med de unge er en særlig oplevelse. Kirken bliver på den måde noget bevægeligt, noget vi er i udveksling med og kan påvirke, et sted at være. Og helt bogstaveligt også et sted hvor den unge slås for at finde sine egne ord og billeder at sætte på. Jeg har, som sikkert mange andre også, som ung haft svært ved at række over den kløft mellem mit eget daglige liv og kirkens mærkelige ritualer. I et arbejdsforløb af denne slags er denne problematik overvundet. Vi interagerer med kirken.
Der afholdes efter endt emneuge en ungdoms-gudstjeneste og derefter en fernisering. Kirkens menighed har glæde af udsmykningen der for det meste forbliver i kirken nogle måneder i hel eller reduceret udgave.
