Kunstneriske ressourcer i ledelsesperspektiv

Den moderne leder i dag har – udover de traditionelle lederegenskaber - brug for en række nye kompetencer for at kunne leve og lede i den strøm af forandringer der udgør nutiden. Et forløb over 4 mødegange - en gang om måneden. Kurset er bygget op så deltageren får både kendskab til og kompetencer fra kulturliv og kunstverden.

Som leder skal man kunne agere i uforudsigelige eller kaotiske situationer. Den der har god kontakt til sin fornemmelse og sin intuition har et ekstra redskab til at tage beslutninger med. Det giver retningssans og det skaber tillid og ro omkring hans beslutninger.

Han skal kunne arbejde med vision og ideudvikling. Derfor skal han kende betingelserne for et kreativt miljø og vide hvordan man undgår vanetænkning. Han skal kunne styre kreative ideudviklingsprocesser og ikke mindst kunne håndtere ideernes gennemførelse.

Endelig må han kunne skabe og formidle meningsfyldte billeder af sin ledelse. En udviklet evne til at tænke i billeder og metaforer styrker helhedsforståelsen af enhver situation og er et kraftfuldt redskab i al ledelse.

k.k. i ledelsesp.

Kompetencer som disse indgår i stigende grad i hvad man kunne kalde den nye lederprofil.

Lederens succes er i dag delvist afhængig af noget udefinerbart og flydende. Og deri minder den om kunstnerens. Kunstnerens og

lederens situation har mange paralleller.

De skal begge kunne skabe en klar vision af deres "værk", kunne håndtere kaotiske situationer, kunne forholde sig til og fastholde et ideal og i sidste ende kunne skabe et værk.

Kunstens processer og værktøjer er derfor i stigende grad aktuelle for ledere, da de indgår i sammenhænge, hvor noget nyt skabes.

Erhvervsliv og kunst har i årtier forståelsesmæssigt levet på hver sin side af et jerntæppe. De store ideologier har bidraget til denne adskillelse mellem to områder, som i realiteten er uundværlige for hinanden.

Både kunstens tilsyneladende "fiktive verden" og erhvervslivets "virkelige verden" udgør vigtige dele af helheden. Adskillelsen mellem dem har været handicappende for begge parter.

I rapporten: "Danmark skal vinde på kreativitet" (marts, 2005) fastslår en uafhængig arbejdsgruppe nedsat af videnskabsminister Helge Sander, at de merkantile og de kreative uddannelser i langt højere grad skal udveksle kompetencer. Gruppen anbefaler at:"Universiteterne bør udvikle nye modeller for at styrke de studerendes innovative, personlige og kreative kompetencer."- evnen til at forstå mekanismer i såvel den kreative verden som i videnøkonomien.

"Universiteterne bør udvikle nye modeller for at styrke de studerendes innovative, personlige og kreative kompetencer."- evnen til at forstå mekanismer i såvel den kreative verden som i videnøkonomien.
Meget tyder på at Danmark i fremtiden er et land der lever med det ene ben i vidensøkonomien og det andet i den kreative verden.

Dette lederkursus er et forsøg på at gøre kunstens kompetencer, arbejdsmetoder, tankebaner og virkelighedssyn anvendelige for andre end kunstneren.

Kunsten og dens arbejdsprocesser inddrages af to grunde: Som personligt udviklingsværktøj og som læringsområde for alternative arbejdsformer og tankebaner. Det er ikke en mirakelkur, men et nødvendigt skridt i retning af at udvikle dansk erhvervsliv på et af sine svage punkter.

Indgående information om forløbet tilsendes . Send email.

 

Handlinger tilknyttet webside

Unfold er praksisorienteret:
”Vi husker det vi selv har erfaret, vi tror kun virkeligt på det vi selv har gennemlevet.”